HomeSitemapSøg
 

Anmeldelser

Bog om indisk torturoffers ukuelig kamp for retfærdighed

U-landsnyt.dk d.2. may 2012

Kun få af verdens torturofre opnår nogen godtgørelse eller andet udtryk for retfærdighed, efter hvad de har gået igennem. Bogen "Kald mig ikke offer!" er så at sige undtagelsen, der bekræfter reglen.

Anmeldesle af Henrik Døcker

Den usbekiske Dina Yafasova, selv torturoffer med asyl i Danmark, har i denne bog beskrevet det indiske torturoffer Archana Guhas grumme skæbne.

Nuvel, helt korrekt er der tale om en form for gendigtning af den indiske kvindes liv, både før og efter hun blev maltrakteret af indisk politi, fordi hendes bror angiveligt var en farlig marxistisk separatist i delstaten Vest-bengalen.

Journalisten Yafasova, der i 2006 udgav bogen "Dagbog fra Sandholm" om egne oplevelser som asylsøger her, måtte selv flygte fra sit hjemland efter en række kritiske artikler om Usbekistans sundhedssystem (den gamle sovjetrepublik ligger i Centralasien, red.).

Hun har skrevet sine to bøger på russisk og fået dem oversat til dansk af Sten Jacobsen. Der er grund til at komplimentere ham for dyb indlevelse i Yafasovas udsøgte udtryksform.

Hun har på sin side realiseret en meget stærk identificering med den indiske kvinde. Bogens titel hentyder til, at Yafasova foretrækker, at mennesker, der har været torteret, snarere skal betegnes som torturoverlevere.

Med denne bog har hun beskrevet, hvordan de danske læger Inge Genefke og Bent Sørensen samt deres internationale netværk i torturbekæmpelsens og torturofferbehandlingens tjeneste blev Archana Guhas redning fra følgerne af grov tortur mod hendes fødder.

Yafasova har dedikeret de to læger sin bog, ledsaget af hendes varme tak for deres indsats for hende selv såvel som et utal af torturofre verden over.

Fik ham dømt efter 20 år

Men bogen handler altså om den indiske lærerinde Archana Guha, som havde det held at få kontakt med danskerne, komme til behandling på Rigshospitalet i København og dertil, efter næsten 20 år, at få dømt den indiske politimand, som var skyldig i hendes invaliditet.

Yafasova har på basis af nøje kendskab til denne lange lidelseshistorie lavet, hvad hun kalder en ”dokumentarroman”, der indfanger en mænge atmosfære fra Guhas beskedne hjem i Kolkata (Calcutta), indbefattet hendes søskende og øvrige familie.

Men også om kvindens forhold til en dansk sygeplejer, som fattede mere end almindelig sympati med hende, ja som forelskede sig i hende og blev hendes mand.

Et forhold med mange problemer, præget af langvarige adskillelser, og af Archanas tids- og pengekrævende kamp for retfærdighed.

Det hele er indfanget med mobilisering af hvad jeg vil kalde opfindsom fantasi.

Bogen slutter med gengivelse af en indholdsrig samtale, Dina Yafasova havde med Genefke og Sørensen, hendes to ”gode ånder”, som har viet deres liv til målrettet indsats mod tortur og dennes forfærdende følger.

En bog, som må gøre dybt indtryk på enhver, der har fulgt dette årelange og yderst fortjenstfulde arbejde.

-------------

Anmeldelsen er bragt i seneste udgave af FN-forbundets blad, "Global".