HomeSitemapSøg
 

Anmeldelser

Dagbog fra Sandholm

Amnesty nr.2 –maj 2006 – Medlemsblad for Amnesty International

Dina Yafasova: Dagbog fra Sandholm.
Gyldendal. 328 sider, pris: 269,00 kr.

Anmeldelse af Anne Lea Landsted

”Mennesker i bur fodrer dyr, som går frit omkring." Sådan slutter journalisten og forfatteren Dina Yafasova sin bog Dagbog fra Sandholm om de 173 dage, hun tilbringer i den danske asyllejr, mens hun venter på svar på sin ansøgning om ophold i Danmark.

Dina Yafasova er i tre år Centralasien korrespondent for et dansk fagblad. Hendes undersøgende reportager fra Usbekistan giver et grumt billede af dagligdagen i et diktatur med omfattende og systematiske brud på menneskerettighederne. Og fordi hun arbejder for et udenlandsk medie, holder myndighederne ekstra godt øje med den unge journalist med den skarpe pen. Hendes telefon bliver aflyttet, hendes mails blokeret og en dag finder hun en mikrofon under sædet i sin bil. Men det er først, da det hemmelige usbekiske politi mistænker hende for at være forfatteren til en anonym artikel om pressecensur i Usbekistan, hun for alvor kommer i fare.

I ly af natten en septemberdag i 2001 forlader hun sit hjemland, sin mand og to børn.

Flugten ender i Danmark – i Sandholmlejren ”området bag den gule bygning, der ude fra Sandholmgårdsvej ser så hyggelig og gæstfri ud og er med til at skabe idyllisk indtryk af flygtningenes tilværelse. Det viste sig i øvrigt at være en administrationsbygning (..) resten af lejrens areal, der ikke er til at se ude fra vejen, og som er tre gange større end den administrative del, mindede mig ved første øjekast om en typisk sovjetisk straffekoloni, i bedste fald et isolationsfængsel. I denne del af Sandholmlejren var der ingen rosenidyl eller nyslåede græsplæner. Til gengæld var der tre rækker pigtråd.”

Bogen er et partsindlæg og tak for det. For første gang får vi et indblik i, hvad der foregår i den lukkede verden bag pigtråden i Sandholmlejren. Her lever mennesker, der som Dina Yafasova er flygtet fra tortur og forfølgelse i ”en giftig tilstand af uvished, hvor man lige så langsomt går til, mens man afventer sin dom.” Det er rystende læsning. Asylsøgerne bliver mødt med en mistro og en arrogance, som vi simpelt hen ikke kan være bekendt.

Anmeldelsen er trykt med tilladelse fra Amnesty' blad