HomeSitemapSøg
 

Anmeldelser

Ytringsfrihedens offer

Altinget.dk   19.april 2006

”Hvis du går gennem helvede, så fortsæt med at gå”, anbefalede Winston Churchil. Det gjorde Dina Yafasova heldigvis, om end en dansk kommune nær havde fået bugt med hende. Som læge Inge Genefke, stifteren af RCT, skriver i et brev til socialdirektøren i Værløse Kommune: ”Hvad torturbødlerne i Usbekistan ikke opnåede med flere års trusler og tortur, har I i Værløse Kommune gennemført på få måneder: At nedbryde et idealistisk, stærkt og velbegavet menneske”.

Anmeldelse af Elsebeth Gerner Nielsen, udlændingeordfører (R).

Forhørt og tortureret

”Dagbog fra Sandholm” er Dina Yafasovas lyslevende beskrivelse af de helveder, et menneske formår at overleve – så længe der er noget at kæmpe for. I Dina Yafasovas tilfælde: Kampen for ytringsfrihed og kampen for hendes elskede børn og mand.

Som uddannet journalist og forkæmper for demokrati og ytringsfrihed bekæmper hun diktaturet i Usbekistan ved at skrive kritiske artikler til den internationale presse om forholdene i hjemlandet.

Flere gange forsøger diktaturet at komme hende til livs, indkalder til forhør, udsætter hende for tortur. Til sidst tvinges hun til at flygte; til at forlade sin mand og to små børn, uden sikkerhed for nogensinde at gense dem. En følelse hun beskriver således:

”At tage den skæbne på sig var forbundet med så smertelige følelser, at det kunne sammenlignes med at få amputeret en legemsdel uden bedøvelse. Men det er ikke det hele”.

Et nyt helvede begynder

Hun kommer til Danmark og bringes af gode kolleger til Sandholmlejren. Her starter et nyt helvede, som beskrives så detaljeret rædselsfuldt, at man tager sig selv i at håbe, at det ikke passer.

At sådan opfører vi os ikke i Danmark. Således går der 173 dage inden Dina genforenes med sin mand og sine børn, der har måttet leve under jorden i størstedelen af tiden efter moderens flugt. Det på trods af at det må tages for givet, at hun både har ret til asyl og til familiesammenføring.

Selvfølgelig er der tale om en stærk subjektiv beskrivelse af kynismen og kulden i Sandholmlejren, men hvis blot halvdelen passer – så er det galt nok.

Ussel behandling

Efter at have læst bogen, sidder man tilbage med en flov smag i munden. Hvordan kan det gå til, at et land, som om noget har sat kampen for ytringsfrihed på dagsordenen, opfører sig så usselt, når det møder et menneske, som har sat livet og sine børn på spil i kampen for demokrati og ytringsfrihed?

Måske er hendes indsats ganske enkelt for stor til, at Velfærdsdanmark kan rumme den? At ofre sig for en sag er en tanke, vi gradvist har vænnet os fra. Ja mennesker, der gør det, betragtes vel nærmest som ekstremister?

Selv holder vi os helst til rollen som ofre i kampen for ytringsfrihed. Islamisternes afbrænding af flag og ambassader har netop efterladt danskerne i den bekvemme rolle som ofre.

Vi har ganske vist ikke selv behøvet at gøre noget, men fremstår alligevel som ytringsfrihedens frontkæmpere

Dina Yafasovas indsats derimod er der ikke plads til at påskønne.

Ja selv da hun slipper væk fra Sandholmlejren og genforenes med sin familie, må hun igennem så mange ydmygelser, at hun til sidst bukker under.

Igen må man spørge: Kan det virkelig passe, at en dansk kommune jager en familie, som har udstået de værste rædsler, fra bolig til bolig og gentagne gange bryder indgåede aftaler?

Jeg tror det desværre. Læserne må selv dømme. Værløse Kommune burde selv forsvare sig.

En stærk person

Dina og hendes familie klarer sig. Takket været en kolossal selvopholdelsesdrift (Dinas mand må således være gjort af et ganske særligt stof) og takket været en række danskeres personlige indsats.

Dagbog fra Sandholm er et vidnesbyrd om et usædvanligt stærkt menneske men også et sindbillede på dagens Danmark.

Dina Yafasova: Dagbog fra Sandholm, Gyldendal.

Anmeldelsen er trykt med tilladelse fra Altinget.dk